Legenden fortæller, at Sankt Jørgen, “Vor Herres første ridder”, kom til et land, hvor en frygtelig drage skræmte folk fra vid og sans med sin forgiftede ånde. Hver dag blev der ofret 2 får til den, men nu var fårene sluppet op, og loddet var faldet på prinsessen, Kleodolinde. Klædt som brud var hun gået ud til dragens hule.

Sankt Georg gik nu til angreb. Med sin lanse spiddede han dragen, og med sit sværd kløvede han dens hoved og befriede prinsessen fra det onde.

Han afslog at modtage gaver for sin dåd bl.a. at få lov til at gifte sig med prinsesse Kleodolinde. Han havde viet sit liv til Jomfru Maria og kunne ikke gifte sig. Men han bad kongen vise de fattige medfølelse.

Læs også om Sankt Jørgen i Aarhus Domkirke...

Figurgruppen

Figurgruppen med den legendariske Sankt Jørgen er fra 1490’erne, men er stærkt restaureret.

Da svenskerne hærgede landet i 1658, havde de hørt, at egnens beboere skulle have gemt deres kostbarheder i dragen, der var hul indvendig. De knuste derfor dragen uden at finde noget. Også hesten slog de hul i bugen på.

Den ødelagte gruppe blev flyttet op på kirkens loft, hvor den stod indtil 1880. Grup­pen blev restaureret. Dragen var så ødelagt, at der blev skåret en ny. Der har oprindeligt hørt en knælende jomfru med til gruppen, men hun er forsvundet.

De forbundne historier

Noget tyder på, at der, hvor legenden om Sankt Jørgen slutter, der fortsætter hi­sto­ri­en med Sankt Jørgens martyrium (Den historiske Sankt Jørgen). Jørgen kommer jo tilbage efter at have dræbt dragen og afslår som belønning at gifte sig med prin­ses­se Kleodolinde. Det gør han med henvisning til, at han skal tjene Gud i stedet for.

Derved finder kongen, som altså også er kejser Diocletian, ud af, at Jørgen tilbeder en eksklusiv Gud, der ikke tillader kejserdyrkelse. Det anses i Romerriget før kristen­dommens indførelse for at være asocialt, og det er strafbart. Ifølge Sankt Jørgens martyrium er det kejserinden, der går i forbøn for Jørgen. Men i kalkmaleriets øver­ste, store felt er det tydeligt, at det ikke er kejserinden, der knæler ned ved siden af Jørgen i forbøn. Det er nemlig en kvinde med udslået hår, så hun må være jomfru - altså Kleodolinde.

Nogle mener også at kunne se, at dyret bag Jørgen skulle være et får, hvorved der skulle komme endnu mere sammenhæng mellem historierne. Men det giver ingen mening, for det var netop efter, at fårene var sluppet op, og dragen krævede men­ne­sker som ofre, at Jørgen drog ud og slog den ihjel. Dyret bag Jørgen er sand­syn­lig­vis en hest. Og det giver sammenhæng, for en sådan har netop ridderen og dra­ge­dræberen Jørgen, hvorimod man ikke kender til, om soldaten Jørgen skulle have haft en hest.