Broager Kirkekor

Billede af Broager Kirkekor

Lyt til koret her:

Messe for børnekor, Marcus N. Pedersen

Messe-opføring.mp3

Kom og syng med!

Broager kirkekor

“Så syng da Danmark, lad hjertet tale”, Kaj Hoffmann 1924, Den danske sang er en ung, blond pige

Efter to hårde år med corona er kirkekoret atter i fuld gang, og sangglæden lever! På nuværende tidspunkt er der 20 korsangere, hvis store opgave er at synge til gudstjenester i Danmarks smukkeste kirke, Broager kirke. 

Hver torsdag er der korprøver, hvor vi arbejder med sange og sangteknik, men hvor der ligeledes er et stort fokus på sangglæde, korfællesskab og læring. Der er plads til den enkelte, og følelsen af at være en del af noget større. Jeg lægger stor vægt på, at man er i koret for at lære. At synge er fantastisk, men ofte er de første skridt de sværeste. Med hjælp og støtte kan man blive en sanger - Jeg taler af egen erfaring! 

Vi synger et repertoire, der strækker sig fra smukke, klassiske salmer til moderne viser og nutidige hits - korsangens verden er stor, og det åbner vi også op for i kirkekoret. Vi synger kanons og flerstemmige satser, hvor sangerne bliver bedre og bedre til at synge og ikke mindst synge sammen med andre. Vi synger et par koncerter om året, samt deltager til nogle andre sognearrangementer. Koret er lønnet, og lønnen afhænger af alder og anciennitet i koret.

Der er plads til flere i koret, så hvis man kunne ønske sig at synge med, kan man kontakte mig, organisten i Broager Sogn, for at komme til en lille foresyngning. Her skal man synge et vers af en salme, synge nogle toner efter samt læse en tekst højt. Det er ikke farligt, men jeg skal kende sangerens niveau mm. sådan vi ved, hvad vi skal arbejde videre med.

M.N.P.