Michael Sjælevejer

Kalkmaleriet af Ærkeenglen Michael som sjælevejer sidder godt 3 meter oppe på én af søjlerne i Aarhus Domkirke i den sydøstlige arkade mellem midt- og sideskib.

Et udbredt motiv i middelalderens kalkmalerier er billedet af ærkeenglen Michael i sin egenskab af sjælevejer. Dommen over et menneskes liv fremstilles her som en afvejning af menneskets gode og onde gerninger. Den lille bange sjæl sidder i den ene vægtskål, mens små djævle gør, hvad de kan for at gøre syndernes vægtskål så tung, at den dødes sjæl findes for let.

Ofte afbilledes Michael med sin ene hånd på vægtstangen som et tegn på, at han snyder på vægten til menneskets fordel. Forestillingen om en dom efter døden i skikkelse af en sjælevejning findes første gang hos Ægypterne. Her vejes menneskets hjerte, sædet for vilje og handling, mod retfærdighedens lette fjer.

Skt. Georg og dragen - i Aarhus Domkirke

Kalkmaleriet af Skt. Georg og dragen er fra 1497 og har sandsynligvis dannet baggrund for et Skt. Georg-alter. Det viser Skt. Georg på sin hvide hest i et bølgende landskab. Uhyret, en vældig hun-drage med yvere langs den opadvendte, violette bug, ligger på ryggen og spiddes af Skt. Georgs lanse. I hulen hvæser dens unge og beviser Det Ondes evige regeneration. Prinsessen med sit hvide lam er dragens uskyldige modsætning – som en Maria-Kristus over for Djævelen i hans underverden. Årstallet 1497 er skrevet med den ældre form for arabertal.