Iklæd jer!


“Ordner hænger man på idioter, stjerner og baand man kun adelen gi’r … Dog, har man hjerne, kan man jo gerne undvære orden og stjerne.” Sådan skrev P.A. Heiberg i 1790 ironiserende om datidens standsforskel, enevælde og den, ifølge ham, falske offentlige og officielle ære.
“Ordner hænger man på idioter, stjerner og baand man kun adelen gi’r … Dog, har man hjerne, kan man jo gerne undvære orden og stjerne.” Sådan skrev P.A. Heiberg i 1790 ironiserende om datidens standsforskel, enevælde og den, ifølge ham, falske offentlige og officielle ære.

Men er det så slemt at smykke sig og klæde sig ud? Klæder skaber folk, siger vi jo. Og nogle gange er det godt, andre gange er det skidt. Så siger vi, at man smykker sig med lånte fjer, eller at man udgiver sig for at være noget, som man ikke er. Og hvad er hvad? Hvad er iklædning, og hvad er forklædning?

Om det en lille historie: Der var engang ond mand, som havde levet et vildt og udsvævende liv. Det havde sat sig sine spor. Man kunne se det i hans ansigt. Men den her mand forelskede sig i en renfærdig og god kvinde, som imidlertid afviste alle hans tilnærmelser. Hun kunne kun elske god mand, en mand med en helgens ansigt.

Men manden var ikke bare ond, han var også meget rig, så han fik fremstillet den fineste, naturligt udseende maske, som penge kunne købe. Den tog han på, og nu lignede han en helgen. 

Og kvinden forelsker sig i ham, og de bliver gift.

For beholde hendes kærlighed må den onde mand opretholde facaden. Han begynder at give penge til de fattige og smile til alle på sin vej, så hans kone kan fæste lid til, at han er den helgen, hun tror han er. Og de lever et lykkeligt liv de to.

Men en nat sker ulykken. En mus har listet sig ind i soveværelset, og mens manden sover trygt, spiser musen masken. Da manden hen under morgen vågner, mærker han, at masken er væk. Og han gemmer ansigtet i hænderne og han græder fortvivlet, for nu vil hans elskede opdage, at han blot var en hykler.

Men da kvinden vågner, betragter hun ham med dyb hengivenhed og smiler til ham. Da manden lidt senere får mulighed for at se sig i spejlet, ser han til sin store forundring, at hans ansigt nu nøjagtig ligner den maske, som han har båret så længe…

Denne historie kan minde os om, at også vi ofte klæder os ud. Fx i kirken: Vi har dåbskjole på som spæde. Fint konfirmationstøj som unge. Bryllupsklædning som voksne. Og når vi bliver stedt til hvile, vil vi også blive klædt pænt på til den himmelske audiens.

Men også ellers, gennem hele livet skal vi klæde os ud og på, som apostlen Paulus fortæller i Kolossenserbrevet, hvor han siger:

I er Guds udvalgte, elskede og hellige børn, I skal iklæde jer det liv, han gav jer. I skal være barmhjertige, venlige, ydmyge, imødekommende og tålmodige. I skal bære over med hinanden og tilgive hinanden. Med Jesus som eksempel skal I efterligne ham i tilgivelse. I det må I gerne være kopier. Og så vil jeres liv blive præget af kærlighed og tage aftryk af det, og I vil blive knyttet sammen!


Ovenstående er en artikel på “Kirkesiden” i Sønderborg Ugeavis, uge 14, 2022S.K.S.