Ved bålet

Da jeg var ung, rejste jeg alene rundt i Grækenland og besøgte også øen Zakinthos. Der lejede jeg en motorcykel og kørte på opdagelse.

En dag opdagede jeg den skønneste naturhavn i en ellers klippefyldt kyst. Her var fred og ro til at læse i medbragte bøger, sole sig og svømme og kigge på fisk. Jeg var der helt alene hele dagen og undrede mig over, at andre ikke havde fundet dette lille paradis.

Næste dag var en søndag, og først måtte jeg i kirke. Men jeg blev der ikke længe, for jeg forstod ikke sproget særligt godt, og jeg ville tilbage til det sted, jeg havde fundet dagen før. Mit eget sted følte jeg.

Da jeg kom frem, var jeg ikke den første, og i løbet af dagen dukkede flere og flere mennesker op, allesammen grækere. Jeg var den eneste udlænding. Børnene badede, kvinderne strikkede, og nogle modige unge mænd foretog drabelige udspring fra høje klipper. Tre mænd sejlede ud i en jolle for at fiske.

Dagen gik, og sidst på eftermiddagen kom fiskerne hjem med deres fangst. En tømte båden og bragte deres grej i land. En anden samlede pinde og kvas og forkullede træstykker og tændte et lille bål. Og den tredje satte sig til at sortere fiskene, som ikke var ret store. Jeg rykkede nysgerrigt nærmere og forsøgte at tale lidt med dem på mit ubehjælpsomme græsk.

Fiskene blev sorteret i tre portioner. Ja, egentlig fire, for der blev tre portioner af de mest regulære fisk. De blev pakket ned, for de skulle med hjem til familien, fik jeg at vide. Og så blev der en mindre fjerde portion til overs, som blev tilberedt på gløderne. Og mændene fandt nogle plasticflasker frem og skar toppene af og satte skruelåg på, så de kunne anvendes som vinglas. Og så blev der skænket vin op og spist fisk. Og jeg blev indbudt til denne lille nadver, selv om jeg ikke havde deltaget i forberedelserne og bare var en nysgerrig, et fremmed vidne.

Men begivenheden ved bålet mindede også om den nat, da apostlen Peter fornægtede Jesus flere gange. Da var der nemlig - som nævnt af evangelisten Johannes - tændt et bål af trækul, som også Peter varmede sig ved. Og han blev genkendt i skæret fra dets flammer.

Jesus blev korsfæstet, døde og blev begravet. Men han opstod og åbenbarede sig flere gange. Til sidst ved Tiberias sø, hvor Jesus bød disciplene at kaste nettet ud igen.

Og da de kom i land, så de et bål af trækul. Og nettet var fyldt med store fisk, 153 i alt. “Kom og spis”, sagde Jesus. Ved det bål følte Peter sig afsløret i at have været kold på den ene side og varm på den anden. Men han blev tilgivet af Jesus og betroet opgaver. 

Ved bålet mildnes de mørke tanker ved visheden om, at vi er kendt af Gud, som elsker os uanset hvad. Og vi skal varme os ved fællesskab og delagtighed med ham, som sagde “følg mig”.

S.K.S.


Ovenstående er en artikel på “Kirkesiden” i Sønderborg Ugeavis, uge 30, 2021

Oplevelsen er fra midten af 80'erne, hvor jeg ville se det sted, som min far rejste til i midten af 50'erne. Han var på økumenisk arbejdslejr for at hjælpe med genopbygningen efter jordskælvet i 1953.