Jesus brød gennem afstandshelvedet

Prædikenhilsen fra Poul Erik Gildhoff

1. scene
”Corona, corona!”, råbte manden, mens han gik hen ad en gade i Broager. Hans hår hang forpjusket ned, og der var flænger i hans tøj. Folk i nærheden løb væk i en fart og skjulte sig for manden …

Nej, det er ikke et scenarie fra Broager 2020. Forhåbentlig heller ikke noget vi kommer til at opleve i de kommende år. Men sådan var det på gammeltestamentlig tid, hvis man var i den ulykkelige situation at være blevet angrebet af den smitsomme spedalskhed.

”De, der således er erklæret urene af præsten, skal rive flænger i deres tøj og undlade at rede deres hår. Så skal de dække underansigtet til, og når de går, skal de råbe: ’Uren! Uren!’ Så længe sygdommen varer, skal de regnes for urene, og de skal bo uden for lejren.” (3. Mos. 13,46 i Bibelen på hverdagsdansk)

Det var afslutningen på et normalt, socialt liv i samfundet og i familien, hvis først sygdommen var konstateret og langt fremskreden. Man var for altid sat i karantæne i en spedalskhedskoloni uden for bysamfundet. Isoleret, uden håb om en bedre fremtid. Kun med døden i vente som den store befrielse fra et liv i dyb sorg, smerte og elendighed.

Der var imidlertid også spedalske som på nytestamentlig tid mødte Jesus, og det blev begyndelsen til et helt nyt liv.

”Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: ”Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.” Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: ”Jeg vil, bliv ren!” Og straks blev han renset for sin spedalskhed.” (Matt. 8,2-3)

Jesus overholdt ikke forskrifter om at holde afstand og spritte hænderne af i tide og utide. Han overskred den naturlige grænse mellem to personer og RØRTE ved den smitsomme syge! Sygdom er hver mands herre, siger man. Men Jesus er hver sygdoms herre!

2. scene
”Undervejs skete det imidlertid, at der kom en kvinde bagfra og rørte ved kvasten på Jesu bedesjal. Hun havde lidt af vedvarende blødninger i 12 år, og tænkte: ”Hvis bare jeg får rørt ved hans sjal, bliver jeg helbredt.” (Matt. 9,20-21 i Bibelen på hverdagsdansk)

Igen møder vi en berøring. Men denne gang er det modsat: En kvinde tager mod til sig og rører forsigtigt ved Jesus.

”At lide af blødninger var et stort problem i den jødiske kultur, fordi menstruation blev set som urent. Kvinden blev altså betragtet som uren, og hvis hun rørte nogen, ville de være urene i 7 dage. Hun måtte altså leve uden at røre ved andre med sin sygdom. Det kan man kalde påført skam. Kvinden havde i desperation brugt alle sine penge på læger for at blive ’ren’, men intet havde hjulpet … Denne kvinde ønskede for alt i verden ikke at blive set. For hun var vant til at blive set på med afsky og fordømmende øjne.” (Fra bogen ”Skam” af Krista Korsholm Bojesen)

Hun var midt iblandt mennesker, omgivet af dem dag og dag ind. Men samtidig var hun isoleret og afskåret fra enhver form for fysisk kontakt med dem. Hun smittede ikke nogen, men var kultisk uren. Afspritning af hænder hjalp ingenting. Om hun så vaskede hele sin krop dagen lang. ”Danmark står sammen ved at holde afstand”, siger vores danske statsminister. Ja, man holdt afstand fra denne kvinde med blødninger. Men det skete med blikke fyldte af foragt. Jesus satte hende fri fra sygdommen: ”Jesus vendte sig om og sagde til hende: ”Vær ved godt mod, min ven! Din tro har reddet dig.” Fra det øjeblik var kvinden rask.” (Matt.9, 22 fra Bibelen på hverdagsdansk). Jesus satte hende samtidig fri fra skammen! Fri til at løfte hovedet og søge fysisk kontakt!

3. scene
Langfredag blev Jesus klynget op på et træ. Men ikke et hvilket som helst træ. Korsets træ. Eller forbandelsens træ. Det var forbundet med den største vanære og skam. Men Jesus havde ikke begået noget kriminelt. Han blev offer for et justitsmord. Det var slemt nok, men det handlede om noget meget mere end det.


Coronavirussen skaber afstand mellem mennesker. Men synden skaber afstand mellem Gud og mennesker. Ligefrem skiller os fra hinanden. Og det er mange gange værre. Gud må så at sige vende ryggen til os. Hans lov dømmer os, fordi vi ikke står mål med den. Vores synd og overtrædelser spærrer for fællesskab med Gud.

Her kommer Jesus ind i billedet. Som han hænger langfredag mellem himmel og jord, går han gennem et mørkets helvede af gudsforladthed oven i den ulidelige tortur ved at blive hamret fast til to træplanker: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” råber han i fortvivlelse. Det har Gud, fordi Jesus er blevet overdænget af synd - hele verdens synd. Den uskyldige er blevet gjort skyldig. Den syndfrie er gjort til synd (2. Kor.5,21). Hvor helt igennem uretfærdigt! Men sådan er Guds retfærdighed. Gud lod nåde gå for ret! Ved at straffe den uskyldige!

Påsken forkynder, at Jesus byttede plads med os og tog vores synd, skyld, skam og straf på sig. Det handler om langt mere end at udvise samfundssind. Og solidaritet ved at stå sammen. Vi har til gengæld byttet os til alt det, Jesus er og har. Dermed er vi blevet frikendt. Fri fra lovens forbandelse og Guds dom. Fra gudsforladthedens mørke og gru. Fri til at leve et helt nyt liv. Påskemorgens opstandelse besegler dette budskab.

Afsluttende bemærkning
Sygdom, påført skam og synd skaber afstand. Jesus brød imidlertid gennem afstandshelvedet. Og han ønsker om nogen at nå hver og en af os med sin guddommelige berøring gennem Guds-ordet og bønnen. Til frelse og helbredelse. En berøring, der skaber nærhed og fælleskab. På trods af manglende fysisk kontakt.

Glædelig påske!

Poul Erik Gildhoff
Sognepræst i Broager-Dybbøl pastorat