Bibellæsninger til Skærtorsdag

Bibelen 2020 - Skærtorsdag (2. tekstrække)

Tak - Sl 116,1-19
1 Jeg elsker Gud, for han hørte
min stemme, min bøn om hjælp.
2 Han hørte mig,
hele mit liv vil jeg råbe til ham.
3 Jeg var fanget i dødens lænker,
jeg var ramt af dødens rædsel,
jeg var ramt af ulykker og sorg.
4 Så råbte jeg på Gud:
Herre, red mit liv!

5 Gud er tålmodig og god,
Gud er overbærende.
6 Gud passer på de svage.
Jeg var hjælpeløs, men han reddede mig.
7 Nu vil jeg vende om og finde ro,
for Gud har været god mod mig,
8 han reddede mit liv fra døden,
mine øjne fra at græde,
min fod fra at snuble.
9 Nu skal jeg leve i lyset af Guds ansigt
i de levendes land.

10 Jeg tror, selv når jeg siger:
Jeg har det så svært.
11 Jeg sagde i min angst:
Alle mennesker lyver.
12 Hvordan kan jeg betale Gud tilbage
for alt det gode, han har gjort?
13 Jeg løfter mit krus, for han har reddet mig,
jeg kalder på Gud.
14 Jeg vil holde mine løfter til Gud,
så alle kan se det.

15 For Gud er det ikke en lille ting,
når troende dør.
16 Herre, jeg er din tjener,
jeg er din tjener, søn af din tjenestepige,
du har løst mine lænker.
17 Jeg vil takke dig,
jeg vil kalde på Gud.
18 Jeg vil holde mine løfter til Gud,
så alle kan se det
19 i gården til hans tempel
midt i Jerusalem.

Halleluja.

Kærligheden er størst - 1 Kor 11,23-26
23 Husk, hvad Jesus gjorde, den nat han blev forrådt. Det er en beretning, jeg selv har modtaget og har givet videre til jer. Han tog et brød, 24 og da han havde takket Gud for det, brækkede han det over og sagde: »Det er min krop, der skal ofres for jeres skyld. I skal spise brødet, så I husker det, jeg har gjort.« 25 Efter måltidet tog han også bægeret med vin og sagde: »Nu grundlægger Gud et nyt forhold til mennesker. Det sker gennem mit blod, ved at jeg dør. Vinen her viser den nye aftale mellem Gud og mennesker. Husk det, jeg har gjort, hver gang I drikker vinen.« 26 I understreger betydningen af Jesus’ død, hver gang I spiser brødet og drikker vinen. Sådan vil det være, indtil han kommer tilbage.

Vejen, sandheden og livet - Joh 13,1-15
1 Der var kort tid til påskefesten, og Jesus vidste, at tiden nu var kommet, hvor han skulle forlade verden og vende tilbage til sin far. Lige til det sidste blev han ved med at elske dem, Gud havde givet ham ansvar for, sådan som han hele tiden havde gjort. 2 En aften var Jesus og disciplene ved at spise. Djævelen havde allerede plantet den idé hos Judas, Simon Iskariots søn, at han skulle forråde Jesus. 3 Jesus vidste, at Gud havde lagt alt i hans hænder, at han var kommet fra Gud, og at han ville vende tilbage til Gud. 4 Mens de spiste, rejste Jesus sig fra bordet, lagde sin kjortel og bandt et forklæde om livet. 5 Han hældte vand i en balje og begyndte at vaske disciplenes fødder, og bagefter tørrede han dem med det forklæde, han havde bundet om sig. 6 Da turen kom til Peter, udbrød han: »Herre, vasker du mine fødder?« 7 »Lige nu forstår du ikke, hvorfor jeg gør det,« svarede Jesus, »men det vil du komme til senere.« 8 »Aldrig i livet. Du skal da ikke vaske mine fødder,« indvendte Peter. »Hvis jeg ikke vasker dine fødder, er du ikke en del af mit liv,« svarede Jesus. 9 »Så skal du ikke kun vaske mine fødder,« udbrød Peter, »men også mine hænder og mit hoved.« 10 Jesus svarede: »Den, der har været i bad, behøver kun at få vasket fødderne for at være helt ren. Og I er rene,« fortsatte Jesus. »Næsten alle sammen.« 11 Det sagde han, fordi han vidste, hvem der ville forråde ham.
    12 Da han havde vasket deres fødder, tog han tøjet på, satte sig igen ved bordet og talte til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort for jer? 13 I kalder mig ›rabbi‹ og ›herre‹, og det er rigtigt – det er jeg. 14 Når nu jeg, jeres herre og rabbi, har vasket jeres fødder, så skal I også vaske hinandens fødder.
    15 Jeg har været et eksempel for jer. I skal gøre det samme, som jeg har gjort.