Bibellæsninger til 2. påskedag...

Bibelen 2020 - 2. påskedag (2. tekstrække)

Tak - Sl 16,5-11
5 Gud, du giver mig det, jeg skal have.
Du er min lykke.
6 Du har givet mig dejlige steder,
jeg er glad for mine huse!

7 Jeg vil synge for Gud, som råder mig,
som vejleder mig, selv når det er nat.
8 Jeg tænker altid på Gud,
han er ved min højre side, jeg vakler ikke.
9 Derfor glæder mit hjerte sig,
min sjæl glæder sig stort,
ja, jeg skal være tryg hos dig.
10 For du lader mig ikke ligge i dødsriget,
dem, der tror på dig, skal ikke ende i graven.
11 Du viser mig livets vej,
du mætter mig med glæde i dit lys,
din højre hånd er fuld af herlige ting.

Kærligheden er størst - 1. Kor 15,12-20
12 Når I nu har fået at vide, at Kristus stod op fra de døde, hvordan kan nogen i menigheden så sige, at der ikke er nogen opstandelse? 13 Hvis der ikke er det, så kan Kristus jo ikke være stået op fra de døde. 14 Og hvis Kristus ikke er stået op fra de døde, så giver det, vi siger, ingen mening, og jeres tro er tom og meningsløs. 15 Så har vi udsendinge i virkeligheden løjet om Gud, når vi har sagt, at han lod Kristus stå op fra de døde. Det kan han ikke have gjort, hvis der ikke er nogen opstandelse. 16 Hvis vi mennesker ikke står op fra de døde, så er Kristus jo heller ikke stået op fra de døde. 17 Men hvis det er rigtigt, så er jeres tro en illusion. Så er I stadig fanget i jeres selvoptagethed, 18 og de kristne, der er døde, er væk for altid. 19 Når Kristus er den, vi har håbet og troet på her i verden, så ser det virkelig sort ud for os, hvis der ikke er en opstandelse.
    20 Men nu er det faktisk sådan, at Kristus er stået op fra de døde – som den første.

Eller

De første kristne - Apg 10,34-43
34 Så begyndte Peter at tale til dem: »Nu forstår jeg virkelig, at Gud ikke gør forskel på mennesker. 35 Han tager imod alle, uanset hvilket folk de tilhører, hvis bare de respekterer ham og lever, sådan som han vil have. 36 Og det var lige præcis det budskab, Gud sendte til jøderne, da han sagde, at han ville slutte fred med os ved at sende Jesus Kristus. Han er alles herre. 37 I ved selv, hvad der er sket i hele landet. Det begyndte i Galilæa, efter at Johannes Døberen havde sagt til folk, at de skulle lade sig døbe. 38 I ved, at Gud udpegede Jesus fra Nazaret som Messias ved at give ham Helligåndens kraft. Han var med ham, da han rejste rundt og hjalp folk og helbredte dem, der blev holdt fanget af Djævelen. 39 Vi har selv set alt det, han har gjort for jøderne, både på landet og i Jerusalem. Alligevel henrettede de ham på korset. 40 Men tre dage efter Jesus’ død lod Gud ham stå op igen og sørgede for, at han blev set 41 – ikke af alle jøder, men af en lille gruppe øjenvidner, som Gud i forvejen havde udvalgt. Det var os, og vi har både spist og drukket sammen med ham, efter at han er stået op fra de døde. 42 Gud gav os besked på at fortælle folk om Jesus og bekræfte, at det er ham, Gud har udvalgt til at dømme både de levende og de døde. 43 Det er ham, alle profeterne har talt om. De har forudsagt, at folk vil få tilgivelse for det, de har gjort forkert, når de tror på ham.«

Vejen, sandheden og livet - Joh 20,1-18
1 Tidligt søndag morgen, den første dag i ugen, kom Maria Magdalene ud til graven, mens det stadig var mørkt. Hun så, at stenen foran graven var fjernet, 2 og løb hen til Peter og den anden discipel, ham, som Jesus elskede mest. »De har flyttet Jesus, vores herre, fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham,« sagde hun. 3 Så tog Peter og den anden discipel ud til graven. 4 De løb begge to, men den anden discipel var hurtigere end Peter og nåede først frem. 5 Han bukkede sig ned, kiggede ind i graven og fik øje på stofstrimlerne, der lå på jorden, men han gik ikke derind. 6 Lige bagefter kom Peter. Han gik ind i graven og så stofstrimlerne ligge på jorden. 7 Han så også det stykke stof, som Jesus havde haft over ansigtet. Det lå ikke sammen med resten, men var rullet sammen på et sted for sig selv. 8 Den anden discipel, ham, der kom først, gik nu også ind i graven, og da han så, at Jesus ikke var der, begyndte han at tro på, at Jesus var blevet levende igen. 9 Indtil nu havde disciplene nemlig ikke forstået, at Skrifterne forudsagde, at Jesus ville opstå fra de døde.
    10 Så gik de to disciple hjem, 11 men Maria Magdalene stod uden for graven og græd. Hun bøjede sig ned og kiggede ind i graven 12 og så to engle klædt i hvidt sidde der, hvor Jesus havde ligget, én ved hans hoved og én ved hans fødder. 13 »Hvorfor græder du?« spurgte de. »Fordi de har fjernet min herre,« svarede hun, »og jeg ved ikke, hvor de har gjort af ham.« 14 Da hun havde sagt det, vendte hun sig om og så Jesus stå der, men hun var ikke klar over, at det var ham. 15 Jesus sagde til hende: »Hvorfor græder du? Hvem leder du efter?« Hun gik ud fra, at det var gartneren, så hun sagde: »Hvis det er dig, der har båret ham væk, så fortæl mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.« 16 »Maria!« sagde Jesus. Hun vendte sig mod ham og udbrød på hebraisk: »Rabbuni.« Det betyder ’min læremester’. 17 »Giv slip på mig,« sagde Jesus, »for jeg er på vej op til min far. Gå i stedet hen til mine disciple, og sig til dem, at jeg tager op til min far og jeres far, til min Gud og jeres Gud.« 18 Så gik Maria hen til disciplene og sagde: »Jeg har set vores herre.« Og hun fortalte dem alt, hvad han havde sagt til hende.