Marie bebudelses dag

Søndag d. 29. marts 2020

Prædiken fra Broager Kirke 2018 (lydoptagelse)...

Den autoriserede oversættelse...
Biblen 2020 (nedenfor)

Den udvalgte - Esajas bog 7,10-14
10 Jeg sagde til kong Akaz: 11-12 »Bed om et bevis fra Gud. Bed om et tegn på, at Gud vil beskytte dit land. Du kan bede om alt mellem himmel og jord,« men Akaz svarede: »Det vil jeg ikke. Jeg vil ikke udfordre min Gud.« 13 Det fik mig til at udbryde: »Er det ikke nok for dig at irritere mennesker? Skal du nu også irritere Gud? 14 Gud skal nok selv give folket et bevis, når du nu afslår at få et tegn fra ham! En ung kvinde skal blive gravid. Hun skal føde en søn, og hun skal kalde ham Immanuel, som betyder ’Gud er hos os’.

Begyndelsen - 1. Mosebog 18, 1-15
1 En dag, da Abraham sad i indgangen til sit telt ved egetræerne i Mamre, viste Gud sig igen for ham. Det var den varmeste tid på dagen. 2 Abraham så op og fik øje på tre mænd, som stod i nærheden. Han sprang op, løb dem i møde og bukkede respektfuldt for dem. 3 »Min herre,« sagde han til den forreste af dem, »vil I ikke hvile jer her hos mig 4 under træet? Så tage en sæk mel, ælt en dej og bag nogle brød.« 7 Han fortsatte i løb ud til sine dyr og valgte en særlig fin kalv og bad en af sine folk skynde sig at tilberede den. 8 Snart kunne han servere både yoghurt, mælk og kød for mændene. Abraham sørgede godt for dem, mens de sad under træerne og spiste. 9 »Hvor er din kone Sara?« spurgte gæsterne. »Hun er inde i teltet,« svarede Abraham. 10 En af dem sagde: »Næste år ved den her tid kommer jeg igen, og så har din kone Sara en søn!«
    Sara stod i teltåbningen bag ham og hørte, hvad han sagde. 11 Abraham og Sara var begge meget gamle på det tidspunkt, og Sara var langt over den alder, hvor hun kunne få børn. 12 Hun lo for sig selv og tænkte: »Jeg er nedslidt, og min mand er gammel, hvordan skulle jeg overhovedet kunne blive gravid?« 13 Gud hørte det og sagde til Abraham: »Hvorfor ler Sara? Hvorfor tænker hun: ›Skulle jeg kunne få et barn, så gammel som jeg er blevet?‹ 14 Findes der noget, som Gud ikke kan få til at ske? Jeg kommer igen næste år ved den her tid, og så har Sara en søn!« 15 Sara blev forskrækket og ville ikke indrømme, at hun var kommet til at grine. Men han holdt fast: »Jo, du grinede!«

Kærligheden er størst - 1. Korintherbrev 1, 21-31
21 Guds visdom kan verden nemlig ikke forstå, og det er heller ikke meningen. Derfor har han besluttet, at dem, der skal frelses, bliver det ved at tro på noget så meningsløst som budskabet om korset. 22 Jøder kræver tegn, og grækere søger klogskab. 23 Vi kristne fortæller derimod vidt og bredt om Kristus, der blev henrettet på korset. Det forarger jøderne, og grækerne synes, det er tåbeligt, 24 men for os, der er udvalgt, hvad enten vi er jøder eller grækere, er Kristus udtryk for Guds visdom og styrke. 25 Når Gud er tåbelig, er han klogere end mennesker, og når han er svag, er han stærkere end mennesker.
    26 Kære venner, tænk over, hvordan I var, da I blev udvalgt. Der var at gøre de kloge til grin, og han valgte de svage for at gøre de stærke til grin.
    28 Gud valgte de betydningsløse og de foragtede, han valgte det værdiløse for at tage glansen af det, der bliver set som værdifuldt. 29 Derfor er der ingen, der har noget at prale af over for Gud. 30 Det er ham, der har gjort jer kristne og på den måde givet jer adgang til sin visdom. Det er gennem Kristus, I får tilgivelse og frihed og tilhører Gud. 31 Det er, som der står i Skrifterne: »Hvis du skal være stolt af noget, skal du være stolt af Gud.«

Gode nyheder til fattige - Lukasevangeliet 1,46-55
46 Så sagde Maria:
»Jeg takker Gud af hele mit hjerte
47 jeg glæder mig over,
at han er min frelser.
48 Han har udvalgt mig, selvom jeg ingenting er værd.
Fra nu af vil alle mennesker kalde mig velsignet,
49 for Gud er fuld af magt, og han har gjort store ting for mig.
Hans navn er helligt!
50 Han tager sig af alle dem, der
frygter og respekterer ham – i slægt efter slægt.
51 Han bruger sin stærke arm til store handlinger,
og dem, der har nok i sig selv, spreder han for alle vinde.
52 De store støder han ned fra deres troner,
og de små løfter han op.
53 Gud giver gode gaver til de sultne,
og de rige sender han væk med tomme hænder.
54 Han sørger for sit folk
og holder fast ved sin omsorg,
55 sådan som han lovede vores forfædre, Abrahams slægt – i al evighed.«