Sognecafé i Broager Sognegård

Fredag d. 28. september 2018

”Når jeg bliver gammel, så vil jeg…..”

Aase Porsmose fortæller om, hvordan man med ti enkle principper kan forandre de instituti onstankegange, der forårsager ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed blandt plejehjemsbeboere.

Aase er uddannet fra Skolen for ergo- og fysioterapeuter og er bosat i Rendbjerg, Bækken.



fredag d. 26. oktober

En rejse til ”Det Hellige Land - I Jesu fodspor”

Karin Petersen og Bent Krogh Petersen, Broager, beretter fra "Det hellige Land", en betegnelse, som benyttes af både kristne, jøder og muslimer om et område, der strækker sig fra Middelhavet og til Jordanfloden, i dag Israel og Palæstina. Det er i dette område, tre verdensreligioner har deres helligste steder. Hertil førte Moses jøderne efter deres flugt fra Egypten, det er her Jesus blev født, levede, blev korsfæstet og genopstod, og det er hertil Muhammad rejste fra den Hellige Moské i Mekka til den fjerneste Moské – Al-Aqsa i Jerusalem.


fredag d. 30. november

”Mine forældres liv”

Christian Frederiksen, Klør-Fire, Brunsnæs fortæller om sine forældres liv, der næsten strakte sig over 100 år. Om den verden, de levede i og var en del af på godt og ondt. Vi kigger med i familiealbummets billeder og en meget omfattende brevsamling, samt Christians egne oplevelser med sine forældre. De havde et dramatisk liv i svære perioder med to verdenskrige, depression, dansk og tysk, genforening, den kolde krig. De havde også familiesammenhold og stærk tro. Og de fik 7 børn, 19 børnebørn 38 oldebørn og forventede 80 tipoldebørn hvoraf de første 6 er kommet til verden.


Fredag d. 14. december 

Juleafslutning 

med hyggeligt samvær, julesange/julesalmer, fortælling, gløgg og æbleskiver.



Sognecafeen er fra kl. 14.30 til 16.30.  Alle er velkomne. Entré + kaffe og kage: 25 kr.
Hilsen Ingeborg - Sognecafeen

Se trykt program...