Hvad mener I om Kristus?

Spørgsmålet er titlen på en salme af K.L. Aastrup skrevet i 1941. Spørgsmålet er evigt aktuelt. Også selv om der ofte spørges og svares i det skjulte. Således er kristne i vor tid udsat for store og alvorlige religionsforfølgelser, men det bliver ikke omtalt særligt meget i pressen. Og herhjemme er der mange, selv kristne, som taler for, at tro er en privatsag, selv om bekendelse og vidnesbyrd, hvor stilfærdig det end er, må siges at være væsentlige kristne kendetegn. Vel skal man ikke tvinge andre til tro, men man skal dog kalde.

Allerede tidligt mødte kristentroen modstand og hån. Det ældste kru­ci­fiks – altså ikke et nøgent kors, men et kors med Jesus på – som man ken­der, var faktisk et smædebillede. Det blev ridset ind i en mur i Rom mellem år 100 og 200. Det forestiller den korsfæstede med et æselhoved, og nedenfor står der en person vendt mod korset. Teksten siger: “Alexamenos tilbeder Gud”.

Vi ved ikke, hvem Alexamenos var. Vi ved heller ikke, hvordan han opfattede bil­ledet, hvis han overhovedet så det. Måske tog han det blot som godmodigt drilleri fra en bekendts side – en be­kendt, som han havde fortalt om sin tro til, men som altså havde afvist troen og formodentlig også misforstået den. Må­ske blev Alexamenos ked af det og såret. Eller må­ske blev han bange, for på den tid blev kristne i peri­o­der ramt af hårde forfølgelser, idet myndighederne brugte de kristne som synde­bukke for at vende folkets utilfredshed væk fra dem selv og hen mod nogle andre.

Men Alexamenos og andre kristne som ham mistede ikke modet. De blev ved med at tro, og de lod sig ikke true til tavshed. De forkyndte stadig evangeliet med mod og venlighed og korrekt optræden, og stadig flere lod sig overbevise og omvende…

Hvad mener I om Kristus,
hvis Søn er han?
Vi mener, han er Under,
er Gud og mand. 
Vi tror, han er fra Himlen,
hvor livet bor,
og dog blev åbenbaret
på dødens jord. 
Vi tror, han er den vise,
der alting ved
og har sig ydmyg bøjet
med støvet ned. 
Vi tror, han er den Herre,
der råder alt,
og her han blev en fattig
blandt brødre kaldt. 
Vi tror, han er den gode,
der alting gav
og derfor blev vor næste
i kors og grav. 
Vi tror, han som vor talsmand
for Gud nu står,
og dog han som vor lige
iblandt os går. 
Vi venter, han skal komme
en dag igen
og være, som han var det,
fortabtes ven. 
Vi véd, han vil os give,
hvad før han gav,
og hente op til livet
os af vor grav. 
Da sidder han på tronen,
Guds Søn, Guds Lam;
da vorder vi for evigt
Guds børn med ham. 
Vi véd, hans navn er Under
og Vældig Gud;
vi véd, hans ord må bæres
med lovsang ud 
Den Danske Salmebog nr. 54

Ovenstående blev bragt på "Kirkesiden" i Sønderborg Ugeavis i april 2007. S.K.S.