Sognecafe - program 2016-2017

Sognecafeen holder vi som regel den sidste fredag i måneden kl. 14.30- 16.30

Fredag d. 28. oktober 2016. -  Kl. 14:30 – 16:30

Sønderborg kvinde- & Krisecenter

Ruth Malle vil fortælle om at arbejde i Sønderborg kvinde- & Krisecenter.  Historik – Voldsformer – Kriseforløb – Frivillige m.m. – og der bliver muligheder for at stille spørgsmål.

Fredag d. 25. november 2016 – Kl. 14:30 – 16:30

Mit livs kuffert

Jørgen Kaad – organist ved Broager Kirke – vil ”trække” fortællinger op af sin ”LIVSKUFFERT”. Måske kommer der STORE overraskelser – hvem ved! Et er sikkert: Der skal synges, og vi vil bl.a. stifte bekendtskab med det nye salme-bogstillæg, der udkom 30. 4. 2016.

Fredag d. 16. december 2016 – Kl. 14:30 – 16:30 

Julehygge

"Før jul med fællessange, fortællinger, gløgg, æbleskiver m.v."
Ingeborg Pedersen - Sognecafeen. 

Fredag d. 27. januar 2017 – Kl. 14:30 – 16:30

En familiekrønike

Fortælling om en ung mand, som drevet af tilfældighedernes spil rejser udenlands og kommer ud for mange oplevelser blandt både høj og lav og oplever løgne og modgang. Drømmene har han dog med sig hele vejen. Det hele er naturligvis et kendt familiedrama, som måske ikke er så kendt alligevel... 
Sognepræst Stefan Klit Søndergaard fortæller.

Fredag d. 24. februar 2017 – Kl. 14:30 – 16:30

Fra korn til paragraffer. 40 år med advokatarbejde

Om at holde mange gryder i kog med kontrakter, tvangsauktioner, retssager o.m.a. - tit stressende,   ofte alvorligt, aldrig kedeligt. Hans Christian Sibbesen fortæller om sit arbejde som advokat.

Fredag d. 31. marts 2017 – Kl. 14:30 – 16:30

Kvindehistorie

Birgit O. Brockhattingen, sygeplejerske, cand. cur.: "Sygepleje var et af de første kvinde-erhverv som ugifte kvinder i anden halvdel af 1800-tallet havde mulig hed for at uddanne sig inden for. Jeg er selv uddannet sygeplejerske og har en hobby: HISTORIE!
Jeg har derfor kigget nærmere på kvindernes historie. Jeg vil gerne fortælle om min interesse og vil, med fokus på kvindernes historie, tage udgangspunkt i midten af 1800-tallet, hvor samfundsforholdene ændredes en hel del. Jeg vil tegne en tidslinje med interessante nedslag, små anekdoter og finurligheder. 
Fredag d. 28. april 2017 – Kl. 14:30 – 16:30

Forfatter Karsten Skov fortæller

Ny bogudgivelse med Broager som omdrejningspunkt. Broagerland og teglværkerne danner rammen for den nye roman fra Karsten Skov, og han vil aflægge sognecaféen et besøg den 28. april. Her vil han fortælle om bogen og berette om de virkelige hændelser, som romanen er bygget på. 
Handlingen udspilles midt under 1. verdenskrig på Broagerland, hvor Sønderjylland stort set er tømt for mænd i den krigsduelige alder, og hvor avisernes tabslister viser, at der hver eneste dag kommer nye krigsenker og faderløse børn til. Romanen fortæller om spændingerne mellem danske og tyske samt mellem rige og fattige. 
Romanen forventes at være i boghandlen sommeren 2017.
Karsten Skov er bosiddende i Broager og har i mange år været fag-bogsforfatter. I 2013 debuterede han som romanforfatter med den anmelderroste roman ”Knacker”. 

Fredag d. 19. maj 2017 – Kl. 14:30 – 16:30

Sognecafe i præstegården

Stefan Klit Søndergård og Birgitte Uebel byder velkommen i sil sæsonnens sidste sognecafe i Præstegården, Broager.


Alle er VELKOMMEN til hyggelig eftermiddag i sognegård og præstegård.
Entré + kaffe: 25 kr.